Et fantastisk sted med kompetence, tid og ro

Kort før jul døde Ruth Matthiesen. Efter tre indlæggelser kort efter hinanden boede hun sine sidste dage på Center for Korttidspladser i Ulkebøl. Hendes efterladte ville ønske, hun havde fået plads der længe før.
"Det var en rigtig god oplevelse at komme her. Efter nogle sygehusophold med kaos og personale, der havde meget travlt, var det en velsignelse at komme her. Vi følte os velkommen, alle gav sig tid til os, vi følte os trygge og var ikke i tvivl om, at vores mor var i de bedste hænder."
Lone Nielsen er sammen med sin bror, Bjarne Matthiesen, tilbage i Ulkebøl på Center for Korttidspladser, for at fortælle om deres oplevelse med centret. Bjarne supplerer sin søster:
"Jeg har aldrig været på et hospice. Men jeg tror, det ligner et sted som dette her. Et sted, hvor der er ro, hvor medarbejderne er professionelle, tilbyder tid til at snakke og berolige, og hvor kærlig pleje er den naturligste ting i verden. Vi blev altid modtaget med et smil og budt en kop kaffe. En fantastisk atmosfære har vi oplevet her. Når vi kom, spurgte de, om vi lige skulle sætte os lidt, så de kunne fortælle, hvordan vores mor havde det. Det var en meget positiv kontrast til sygehuset," siger Bjarne.
Lone og Bjarnes far har i et kærligt ønske om at blive sammen så længe som muligt holdt fast i, at hans kone trods tiltagende demens skulle blive hjemme.
"Vores mor var sidste gang indlagt på sygehuset i en uge frem til den 14. december sidste år. Vores far gik med til, at hun kom til at bo på Center for Korttidspladser, hvor hun kunne komme til kræfter. Selv om hun havde det dårligt, oplevede både han og vi, at hun fik en god sidste tid – og havde vi vidst dengang, hvad vi ved nu, så havde vi nok ønsket, at hun var flyttet ind på Center for Korttidspladser tidligere," siger Lone.
"Selvfølgelig har de også travlt på Center for Korttidspladser. Men på en eller måde fornemmede vi det ikke. Vi følte os i centrum for deres arbejde, var individuelle gæster og blev mødt med respekt. De opfordrede os til at tage nogle personlige ting med til boligen. Hver halve time kiggede de ind, stille og roligt, kiggede til mor og sikrede sig, at hun lå godt. Vi blev tilbudt kaffe og te og ”I skal da ha et fjernsyn”. Det har været en rigtig fin oplevelse for os, også for vores far. Selv om det er trist med et dødsfald, så har vi erindringen om et trygt og fredeligt forløb," siger Bjarne.