Fortsæt til indhold

Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp

Arkiv
Arkiv

indsamling I år, som de sidste mange år, er der Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp den anden søndag i marts - altså den 12. marts klokken 11-14.
Også i Sankt Nicolai Sogn vil der blive samlet ind, men der er stadig brug for flere indsamlere, for at kunne komme rundt til alle husstande i hele sognet. Har du tid og lyst kan du melde dig som indsamler til indsamlingsleder Michael Schacke på michael.schacke@gmail.com.
Denne søndag er der gudstjeneste klokken 9.30, så alle har mulighed for både at nå i kirke og at kunne deltage i indsamlingen.
Efter indsamlingen er der endnu et godt tilbud, nemlig koncert i Sankt Nicolai Kirke med DR Juniorkoret og Koservatoriets Pigekor fra Esbjerg.
Konfirmander og deres forældre bidrager også til indsamlingen. I år blev den traditionsrige "kagefest" holdt torsdag den 8. februrar.
Der blev solgt amerikansk lotteri og doneret godt for kaffe, sodavand og kager. Samlet set blev der indsamlet lige knap 10.000 kr.