Fortsæt til indhold

Kim og Lasse lå i kø for at få billetter til Owen Luft

Nattekulden blev bekæmpet med suppe, da Owen Luft-elskere lå i kø for at få billetter natten til torsdag

Arkiv
Nina Møller

Det var råkoldt natten til torsdag. Men Kim Møller og Lasse Bisgaard fra Esbjerg havde udstyret i orden, da de ventede i kø foran Andelskassen i Esbjerg: Soveposer og suppe. Og torsdag lidt i ni, hvor billetsalget begyndte, mente de, at det havde været det værd.
“Det er blevet en tradition. Det er hyggeligt. Owen Luft er ikke for stor, der kan kun være 5000 mennesker i alt. Vi har været her siden klokken halv tre i nat. Nu ved vi, hvordan vi skal klare os igennem. Andelskassen har også givet rundstykker, så kan vi klare os lidt igen,” fortæller Kim Møller, der sad i kø sammen med vennen Lasse Man må ofre noget på sagen:
“Man må enten tage noget fri eller være træt, når man møder,” konstaterer Kim Møller.
Hans kammerat Lasse Bisgaard fortæller, at han har aftenarbejde og derfor har mulighed for at ligge i kø for venner og familie.
“vores bedre halvdele skal med og vores venner,” fortæller han.

Succesen fortsætter

Hans Jørgen Pedersen fra Owen Luft kan kun være tilfreds med billetsalget til sommerens begivenhed, for der blev udsolgt på omkring tre kvarter.
“I Nordenskov blev der solgt cirka 700, og der lå små 100 i kø. De sidste 10-15 år har det været sådan. VI har jo en kreds af kunder, der gerne vil have det på den måde. Det er ikke den nemmeste måde at gøre det på, men vi servicerer dem,” fastslår han.
Owen Luft kalder sig selv en stor havefest, og som Kim Møller siger, er det en stor del af succesen:
“Det er kombinationen af navnene og at der kun er 5000 gæster. Vi har et produkt, folk vil have. Det er pladsens opbygning, og det laver vi ikke om på. Ikke så længe vi har den styregruppe, vi har nu. Hvis der skulle være flere, ville det kræve en udvidelse af pladsen, men det har vi ingen planer om. Det er det antal, som vi og Nordenskov kan kapere. Med hensyn til navnene skal det være toppen af poppen, og vi har satset bredt, både med Dune og Suspekt til de unge og Kim Larsen til de gamle.
Hans Jørgen Pedersen har overvejet, hvor længe successen kan blive ved, men han føler sig også ret sikker på, at Owen Luft Kånsert er et attraktivt produkt, som han siger:
“Man får syv navne for 440 kroner, det er jo én koncerts pris, og nogle af de større navne er dyrere.”


Navne på Owen Luft 2017

Phlake, D-A-D, Kim Larsen og Kjukken, Dune, TV2, Infernal, Suspekt og Italobrothers.
Billetter koster 440 kroner, og musikken spiller lørdag 24. juni på Nordenskov Stadion fra klokken 12.30-24.

Folk stod og sad i kø foran Andelskassen i Esbjerg efter billetter til Owen Luft.