Nu skal det være slut med arbejdsløshed i Odense

Odense har i mange år kæmpet med at få folk i arbejde, og byen indtager ifølge de seneste tal en kedelig tredjeplads på listen over kommuner med højest ledighed.
En af metoderne til at få folk i arbejde har de seneste år været aktiveringsindsatserne Pensionistservice og Bygningsrenovering. Men disse indsatser har ikke ført til varige jobs på den anden side, og derfor ændrer kommunen nu taktik.
Fremover skal ledige have flere jobrettede samtaler med kommunens sagsbehandlere, ligesom man håber, at byens erhvervsliv kan bidrage med praktikpladser eller jobs med løntilskud. Det vedtog byrådet på det seneste møde 22. februar.
“Vi har kigget på andre kommuner, der er bedre til at få folk i job end Odense, og de bruger virksomhedsrettede indsatser og samtaler langt mere end vi gør, mens de i lavere grad benytter sig af aktivering,” fortæller Odenses rådmand på beskæftigelses-området, Steen Møller (K), og uddyber: “Når vi har målt effekten af aktiveringsindsatserne, så kan vi se, at det ikke får nok ud i et ordinært arbejde.”
Vejen, som Odense Kommune nu har valgt at gå, er den rette ifølge den tidligere formand for Beskæftigelsesrådet, Carsten Koch.
“Den forskning, som vi har på området, viser, at den bedste måde at få ledige i beskæftigelse på er i samarbejde med virksomheder. Kommunens jobrådgivere skal sørge for at få et godt forhold til virksomhederne, så jobrådgiveren har fingeren på pulsen, når nye muligheder viser sig i virksomhederne,” mener Carsten Koch, der også er tidligere skatteminister og i dag sidder i et hav af bestyrelser i Danmark.
En yderligere årsag til ændringerne er, at Folketinget i 2016 indførte Refusionsreformen, der gjorde, at kommuner gik fra at få refusion for, hvilken ydelse en borger var på, til at få refusion for, hvor lang tid en borger var på en forsøgelsesydelse.

To indsatser lukker

I december 2016 var der 5739 ledige i Odense Kommune, og det kan altså blive en dyr regning, hvis ledigheden ikke falder hurtigt. Den nye taktik betyder blandt andet, at de to aktiveringsindsatser Pensionistservice og Bygningsrenovering nu lukker.
Samlet set medfører lukningerne omkring 230 afskedigelser i Beskæftigelsesforvaltningen, og af disse er 147 fleksjobbere.
“Omstruktureringen handler om at sænke ledigheden og det hjalp aktiveringsindsatserne ikke på, og når man omlægger noget, så er der desværre konsekvenser, og nogen der mister deres job. Her går det desværre bare ud over en gruppe, der er noget svagere end de normale medarbejdere,” forklarer Steen Møller.

Nyt jobs til fleksjobbere

I Pensionistservice har fleksjobberne, der arbejder på skånehensyn, hidtil lavet havearbejde, gjort rent og udført andre opgaver for pensionister. Nu skal de i stedet ud at søge arbejde igen, og det vil Odense Kommune gøre en ekstra indsats for at hjælpe dem med at finde.
Forvaltningen har fundet omkring 1,35 millioner, der bruges på tre medarbejdere, som skal få Odense Kommunes fleksjobbere i arbejde i erhvervslivet eller i statslige og kommunale job.
“De tre medarbejdere skal hjælpe med at finde ud af, om der er oplagte stillinger hos virksomheder, som en fleksjobber kan overtage. Det kan for eksempel være en stilling som receptionist et par timer om dagen eller en, der skal stå for en kantine, som heller ikke er fuldtid, hvor det ville være oplagt at oprette en fleksjobstilling,” fortæller Steen Møller, og uddyber, at Odense Kommune selv forventer at skabe fleksjob ved at dele fuldtidsstillinger op til et ukendt antal fleksjob.

Modstand fra 3F

Hos fagforeningen 3F er man ikke helt tilfredse med den løsning, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er kommet frem til. Det er nemlig risikabelt for de af fagforeningens medlemmer, der har haft et fleksjob.

Fagforeningen havde inden beslutningen foreslået en løsning, som skulle fjerne fokus fra den service, som Pensionistservice leverede, for derimod at se det som et rent aktiveringsprojekt, der ikke forvrider konkurrencen på rengørings- og haveområdet. Det havde givet mindre plads til fleksjobbere, men gjort, at nogle havde beholdt deres job.

“Man havde fået omstruktureret Odenses Pensionistservice til en lovlig ordning, hvor nogle af Odenses fleksjobbere kunne have fået lov at fortsætte i ordningen. Hvis man havde fastholdt Pensionistservice, så havde man ikke behøvet at smide de her fleksjobbere ud, for så at forsøge at redde dem igen - i hvert fald ikke dem alle sammen,” siger Nicolai Larsen, faglig sekretær hos 3F GOPS.

Det forslag blev som bekendt ikke benyttet, og det er der ifølge Steen Møller en god grund til.

“Vi skal aktivere mindre, og det ville være et aktiveringsprojekt. I stedet skal vi have de ledige ud i virksomhederne, hvis de skal have et rigtigt job, og derfor gav det ikke mening,” siger Steen Møller.