Hospice i Kolding Kommune
Kristina Jørgensen, medlem af Social- og sundhedsudvalget,
Karina Adsbøl, medlem af Folketinget,
og
Søren Rasmussen, formand for Seniorudvalget og medlem af Regionsrådet for Syddanmark.
Seniorudvalget og Social- og sundhedsudvalget har sammen med en gruppe fra foreningen Hospice Kolding været på besøg på Hospice Søndergaard i Måløv.
Det var utroligt interessant, både at se hospicet, men sandeligt også at høre om Hospice Koldings mangeårige arbejde. Det gav god inspiration til det videre arbejde for et hospice i Kolding Kommune. Vi havde meget stor glæde af at deltage.
I marts arrangeres så et opfølgningsmøde, for de to udvalg og Hospice Kolding.
Etableringen af et hospice er en opgave for Regionsrådet. Men skal det blive til virkelighed, er det vigtigt med solid lokalopbakning. Derudover kan der blive behov for hjælp fra Folketinget og derfor skal flest mulige kræfter, arbejde sammen for at fremme et hospice.
Hospice Kolding er en meget aktiv forening og vi kan kun opfordre til, at man melder sig ind og støtter det vigtige arbejde. Der er nemlig ingen tvivl om behovet for et lokalt hospice i vores kommune.