Fortsæt til indhold

Så ruller superligabolden igen

I aften åbner SønderjyskE forårssæsonen ude imod Esbjerg

Arkiv
Peter Rasmussen

Mildt vintervejr og udbredt vinterferie. Det kan være faktorer som taler for at mange lyseblå fans vil tage turen med til vestkysten i aften når der er premiere på foråret i superligaen og et helt nyt hold skal se dagens lys.
Den ny chef i SønderjyskE, Claus Nørgaard, har arbejdet med 'brikkerne' og nu er puslespillet lagt til den første opgave i kampen for at holde fast i den top 6 placering, som giver adgang til 'det sjove' slutspil. Der hvor man spiller om metal og europæiske billetter.
Det kan blive en svær start i aften. Esbjerg har også været igennem et turbulent transfervindue, og hvis man skal have en chance for at komme væk fra en placering i bunden af rækken, skal man godt fra start i foråret. Så det er en flok sultne vestjyder, som tager imod på Blue Water Arena i aften klokken 20.15.