Fortsæt til indhold

Sygeplejeklinik i Tinglev flytter på plejehjem

Klinikken flytter ind på Grønningen og bliver dermed placeret mere centralt

Arkiv
Arkiv

Sygeplejeklinikken i Tinglev er flyttet ind på plejehjemmet Grønningen. Dermed er sygeplejeklinikken blevet placeret mere centralt i byen og det er lettere for borgere, der skal til behandling på klinikken at komme derhen.
“Vi er rigtig glade for at have fået til huse på plejehjemmet. Først og fremmest er det god placering, så det er let for borgerne at komme hertil. Derudover oplever vi også, at de borgere, der kommer i klinikken, er glade for, at de ved samme lejlighed kan hilse på for eksempel venner, tidligere naboer eller familiemedlemmer, som bor på plejehjemmet. Eller kombinere besøget i klinikken med indkøb, som er lige i nærheden,” fortæller Karin Sørensen, der er driftsleder af Sygeplejen Område Syd, i en pressemeddelelse.
Der er sygeplejeklinikker i Tinglev, Aabenraa, Rødekro og Bov. I sygeplejeklinikkerne kan man blandt andet behandling af sår, vejledning om inkontinens, stomi og diabetes, måling af blodtryk og blodsukker eller indsprøjtning og dosering af ordineret medicin.
Flere og flere borgere får deres sygepleje i en af klinikkerne i stedet for tidligere som sygepleje i hjemmet. srj