Dancehall med Djämes Braun
Det er ikke småting, der kan blive sat i gang, når to barndomsvenner fra Lolland finder sammen i cognac, vilde fantasier og ord-puslespil. De tænkte stort, de tænkte skørt, de tænkte reggae, Kenno Kent 'Kenno' Pedersen og Lasse 'Pilfinger' Kramhøft.
Da de i 2012 vandt DR P3's KarriereKanonen, var Djämes Braun pludselig en realitet. Danmark har nu fået sit hidtil sjoveste og bredt favnende dancehall-outfit.
Succesen er fortsat ind i 2016 med udgivelsen af de to gedigne radiohits 'Geronimo' og 'Ild Til Blokken', sidstnævnte med en tilhørende nyskabende 360-graders musikvideo. 2016 blev desuden året, hvor Djämes Brauns hitkatalog rundede 35 millioner streams på Spotify alene, og gruppens musikvideoer samlet set opnåede imponerende 20 millioner visninger på Youtube.
Koncerten 25. februar begynder klokken 21. Billetter koster 190 kroner i forsalg og 210 kroner ved indgangen. Læs mere på www.sonderborghus.dk.srj