Generalforsamling i SIND
Arkiv
Sundhedshuset i Fredericia forventes at blive hovedemnet på generalforsamlingen i SIND Fredericia 22. februar. Formanden for kommunens Sundhedsudvalg, Susanne Eilersen giver en redegørelse for hvorledes arbejdet med sundhedshuset skrider frem. Det er kl. 19, Gothersgade 12, 1.
Specielt er medlemmerne af SIND Fredericia interesserede i at høre om koncentrationen af de regionale og de kommunale tilbud til sindlidende og psykisk sårbare, i det nye Sundhedshus. Det er meldt ud politisk, at al psykiatri i Fredericia skal samles i Sundhedshuset - og det følges tæt af SIND Fredericia.