Fortsæt til indhold

Bilka udvider åbningstiderne

Arkiv
Arkiv

erhverv Bilka ændrer sine åbningstider fra den 24. marts, så man fremover kan handle i tidsrummet 06-24. De nye åbningstider sker som følger af gode erfaringer med længere åbningstider, som Bilka prøvede af med succes i december, hvor alle butikker holdte døgnåbent.
Særligt i timer mellem 06-08 og 22-24 var butikkerne velbesøgte, fortæller Mark Nielsen, der er direktør i Bilka:
"I en succesfuld december oplevede vi, hvordan mange af vores kunder satte stor pris på at handle lidt tidligere eller lidt senere end normalt. Og selvom vi selvfølgelig havde forventninger til tiltaget, var særligt det at holde åben i ydertimerne en større succes, end vi havde turde håbe på. Derfor styrker vi nu vores åbningstider i alle vores varehuse."