To indbrud på Thygesminde Allé i Fredericia
Af Lars Saugbjerg
To ejendomme på Thygesminde Allé i Fredericia har haft indbrud.
Gerningsmanden forsøgte ved det første indbrud at opbryde en terrassedør. Da det ikke lykkedes, kastede vedkommende en sten gennem en rude. Ved indbruddet blev der stjålet smykker.
Ved det andet indbrud lykkedes det gerningsmanden at opbryde en terrassedør. Det er endnu ikke opgjort, hvad der blev stjålet.
Indbruddene fandt sted tirsdag, onsdag eller torsdag. Det er formentlig samme gerningsmand, vurderer politiet.