Fortsæt til indhold

Middelaldermusik for hele familien

Arkiv
Arkiv

Aabenraa Musikskole inviterer til forårets sidste familiekoncert 24. februar kl. 16.30 i NygadeHuset, hvor middelalderensemblet Virelai kigger forbi.
Publikum kommer med på en rejse tilbage til den folkelige middelalder og renæssance i en medrivende koncert fyldt med glade, livsbekræftende dansemelodier, blandet med fortolkninger af dragende folkeviser og smukke middelalder-ballader.
Virelai leverer koncerten med spilleglæde og inddrager publikum i både sang, musik og dans. Desuden vil publikum opleve, at Virelai optræder i kostumer og spiller på autentiske og sjældne middelalderinstrumenter som drejelire, davul, jødeharpe, skalmeje og sækkepibe.
Billetter købes ved indgangen og koster 50 kroner.
Familiekoncerterne er primært for børn mellem 4 og 9 år og deres voksne, men alle er velkomne.srj