Fortsæt til indhold

Jette Torp på ny midtvejs-turné

Arkiv
Arkiv

Med to akustiske guitarer, gode sange og en stor portion livserfaring i bagagen tager Jette Torp og Jan Kaspersen på landevejen i foråret 2017.
Da Jette Torp rundede de 50 år for godt et år siden, blev hun ramt af den krise mange rammes af, når man er der et sted midt i livet: Hvad nu? Slutter det lige om lidt? Har jeg nået det jeg ville? Hvad skal jeg stille op med mig selv?
En indre stemme hviskede dog formanende til hende: ”tag det roligt Torp, du er jo bare halvvejs!”
Jette besluttede sig for at fylde kufferten med gode sange og det man ellers har opnået, når man er halvvejs – nemlig 'levet liv' og dermed en masse at fortælle om.
Sammen med vennen og medspilleren de senere år, Jan Kaspersen, tager Jette Torp publikum med på en rejse igennem et liv og en karriere, der er gået i mange retninger fra store shows, koncertturnéer og CD udgivelser til teater og TV.
Koncerten kan opleves i Bramming Kosmoramas lørdag 4. marts kl. 20. logy