Fortsæt til indhold

7-kantens Ungdomshold er klar til premiere

Cassazione er titlen på et stykke, der spilles af unge for unge

Arkiv
Arkiv

7-kantens Ungdomshold er max klar til at vise, hvad de kan på scenen, når der onsdag 8. marts er premiere på det moderne teaterstykke med titlen 'Cassazione'.
Holdet har selv valgt det danske stykke fra 2015 med den italienske titel, og de har ligeledes selv konstrueret deres rekvisitter til scenen i 7-kantens regi og værkstedshal. Stykket spiller tre gange i 7-kanten og én gang i Ungehuset Varde, hvilket er et nyt samarbejde, begge parter håber, bliver et tilbagevendende projekt lidt ud fra devisen: Vil de unge ikke komme ud i teatret i Janderup, så må teatret komme til dem i Varde. Alle kommunens efterskoler er også inviteret ind for at opleve stykket.
Cassazione
, der er skrevet af Andreas Garfield, er tilsigtet spillere i alderen 15-21 år.
“Forhåbentlig vil man som ung i stykket 'Cassazione' kunne se sig selv i spejlet og være repræsenteret i en eller flere af personerne, der kæmper med alt lige fra ensomhed og angst til misbrug og tab. Men samtidig forsøger de unge at holde hovedet højt og tro på venskaber og kærlighed - og hvis det ikke lykkes, kan man altid drukne sorgerne i sprut, stoffer eller sex, “ fortæller Andreas Garfield.
Stykket spiller 8., 9., og 10. marts klokken 19.30 i 7-kanten og 11. marts klokken 15 i Ungehuset Varde. gs