Fortsæt til indhold

Hvordan er din mobildækning?

Få et indblik i mobildækningen i dit nærområde

Arkiv
Arkiv

I slutningen af 2016 fik Esbjerg Kommune lavet en uvildig måling af den faktiske signalstyrke af mobildækningen.
Måleudstyret blev monteret på de skraldebiler, der skulle ud på ruter. Resultaterne er nu offentligt tilgængelige, så alle kan se, hvordan det er i deres nærområde. Især kommunens landdistrikter har fordele af at have et dæknings-overblik.
“Som forbruger kan man normalt kun forholde sig til teleudbydernes egne målinger af signalstyrken, og jeg er derfor glad for, at der nu er mulighed for at få et neutralt overblik. I kommunens mindre byer kan der være svagt signal, og med dette overblik får borgerne nu bedre mulighed for at vælge den udbyder, der tilbyder den bedste dækning i netop deres område,” siger Jesper Holstener Larsen, der er landdistriktskoordinator i Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Se kort over mobildækning

Du finder resultaterne af målingerne på denne side: www.tjekdindaekning.dk/esbjerg. Målingen viser alle danske teleoperatører, nemlig TDC, TT-netværket (Telenor og Telia) og 3. På kortvisningen kan du vælge mellem de enkelte typer netværk og teknologier (fx 3G og 4G).
Det er her værd at bemærke, at målingerne giver et øjebliksbillede af dækningen i det øjeblik, målingen blev foretaget. Derfor kan dækningen opleves anderledes, end den vises.
Hver gang udstyret laver en måling, vil der på dækningskortet kunne ses en prik med en farvemarkering af, hvor stærkt signalet er i det pågældende område. Det betyder, at områder uden prikker er områder, hvor der ikke er foretaget en måling. Det er ikke udtryk for manglende dækning.
Målingerne blev foretaget i samarbejde med Marius Pedersen, og måleudstyret blev monteret på skraldebilerne. Målingerne er foretaget i november og december i 2016.Der vil blive fulgt op med flere målinger, men mmune har endnu ikke fastlagt tidspunktet.