Fortsæt til indhold

De første måneder på udveksling i USA

Amalie Salling komme fra Vejle. I øjeblikket befinder hun sig i Idaho i USA. Her fortæller hun om den oplevelse

Arkiv
Af Amalie Salling, udvekslingselev

Udveksling Jeg havde været klar på denne rejse, lige siden jeg ansøgte. Jeg troede jeg ikke kunne blive mere klar, og jeg var forberedt på alt der kunne ske. Der tog jeg så fejl. Jeg blev slynget ind i en hel ny verden, en hel ny kultur og ikke mindst en hel ny familie. De er alt andet end den familie, som jeg er vandt til hjemmefra.

Venligheden

En af de største kulturchoks jeg har haft er helt klart venligheden overfor hinanden. Når jeg er ude at løbe, gå med hunden eller ude at cykle er folk altid venlige. De siger stort set altid hej, og spørger hvordan du har det, uanset om i kender hinanden eller ej. Her den anden dag var min værtsøster og jeg taget et smut til Starbucks. Mens baristaen lavede kaffe, spurgte hun, hvad vi skulle lave den dag. Jeg sagde, jeg skulle lave lektier. Hun begyndte at spørge ind til min skole, og derfra begyndte vi at snakke om, at jeg er en udvekslingsstudent. Jeg havde en god samtale med en total fremmede, og det er noget jeg føler vi aldrig har i Danmark, hvor folk går mere i deres egen lille boble, men folk er mere udadvendte herovre.

Amalie (til højre) sammen med sin værtssøster Jess, den første uge efter ankomst. Privatfoto.

Sved og hårdt arbejde

I Danmark elskede jeg at ride, og derfor tog jeg sporten med mig hele vejen til det store USA. Min værtsfamilie elsker heldigvis at ride lige så meget, som jeg selv gør. Jeg ridder en til to gange om ugen, og nyder hvert sekund. Det krævede en del arbejde og en del sved, men d. 22/10/2016 havde jeg mit første stævne herovre. Det resulterede i en tredje plads og en stolt værtsmor.

Et barn bag rettet

En ting, der overrasker mig super meget, er at de kører bil så unge. Jeg vidste godt da jeg tog hjemmefra, at de kan kører bil som meget ung. Jeg troede dog, at det var,når de var 16 år. Sådan er det dog ikke. I Idaho kan de allerede køre, når de er 14½ år. Stort set alle mine venner kan køre, så det er nemt for mig at komme rundt. Men en ting, de ikke har, er busser. De eneste busser, de har, er skolebusser, så hvis der ikke lige er nogle til at køre en, må jeg hoppe på cyklen og afsted, men det er jeg jo vant til fra Danmark.

Familie

Familie er en rigtig stor ting for mig. Netop derfor betyder det super meget for mig, at jeg har fået en fantastisk værtsfamilie. De er meget ligesom min danske familie med hensyn til regler. Vi har mange af de samme interesser, og laver alle mulige sjove ting sammen. Jeg tror at grunden til, at forholdet til min værtsfamilie er så godt, er fordi jeg var meget åben allerede fra den første dag, jeg kom. Allerede i den første weekend jeg var her, tog vi til Sun Vally, som er en by oppe i bjergene. Vi fik snakket rigtig meget sammen, og havde det super sjovt. Det styrkede vores forhold fra starten og har bare gjort det hele meget nemmere. Så et godt råd fra mig er at være åben og bare snak, så skal det hele nok gå. Min værtsøster og jeg har et fantastisk forhold, og vi opfører os også som rigtige søstre. For mig er familien det perfekte match, og det betyder alt.