Unge og gamle hyggede sig til fastelavn på Hornelund
“Det er første gang, vi holder fastelavn sammen med de ældre på plejehjemmet Hornelund. Det er dem, der har ringet og spurgt, om vi kunne komme derover. Vi bor jo lige ved siden af hinanden, og vi har snakket om, at vi gerne vil komme forbi noget mere. Det var sådan en god dag. De ældre var opslugt af børnene, og børnene syntes, det var sjovt at være sammen med dem. Plejehjemmet siger, de ældre får så megen glæde af at se de små børn,” siger dagtilbudsleder Tove Holm Andersen.