Håndbold og harpiks
Christa Laursen Borgernes Parti Holger Danskes Vej 31 7100 Vejle Der spilles hasard med kommunens erhvervsstrategi, og det kan være ødelæggende for konferencekunder - påstår kulturens udvalgsformand. Magen til sludder skal man lede længe efter, dog ikke overraskende- Selvfølgelig er Spektrum ikke kun til fine konferencer og middage, det er klart, og der hvor disse store konferencearrangementer ikke har booked og intet sker og stedet står tomt, her skal kapaciteten da udnyttes. Og ja, lidt rengøring bagefter, det kan man finde ud af andre steder, så sport på stedet her er ikke unaturligt, hvilket blandt andet også indgår i formålet med byggeriet. Er harpiks så stort et problem, så er jeg sikker på, at dygtige fagfolk der er vant til dette rengøringsjob også på flot vis klarer dette, ellers er der andre muligheder, der kan diskuteres som forebyggelse af harpiks på væggene. Men lad nu sporten holde sine indtog der, hvor der er plads, og gerne med vejlensisk velvilje til dette.