Anne Højlund er kommet på benene
Sidste sommer skrev vi en artikel om Anne Højlund, der trods sin sclerose er fast besluttet på at komme til at gå igen
sygdom II Der er sket meget, siden Lokalavisen tilbage i juli skrev en artikel om Anne Højlund fra Vinding. Hun lider af multipel sclerose, og da avisen mødte hende sidst, var hun afhængig af en kørestol, da højre ben var lammet og venstre ben kun reagerede en gang i mellem. Men hun var ved at få “sat strøm på sit system” ved hjælp af træningsmetoden Appocho, som avisen dengang skrev om. “Det var det helt rigtige dengang, men nu er jeg blevet så stærk, at jeg selv kan,” siger Anne Højlund, der er stoppet med Appocho og i stedet træner hos Back2Sport i Vinding sammen med fysioterapeut Mads Nygaard. Her bruger hun blandt andet et løbebånd, der kan fjerne op til 80 procent af hendes kropsvægt. “Først gang jeg prøvede det, gik jeg 10 meter med 20 procent af min egen kropsvægt,” fortæller Anne Højlund, der ankommer til Back2Sport i en scooter og selv flytter sig fra den og over på løbebåndet. Målet er langsomt at få mere og mere vægt på, så hun til sidst kan bære hele sin kropsvægt og bruge rollator og på sigt gå med hjælp fra en stok
Modstand
Erfaringer fra Scleroseforeningen viser, at det er enormt svært at forudsige sygdomsforløbet nøjagtigt for den enkelte patient med sclerose. Årsagen til sclerose og sygdommens mekanismer er endnu ikke fuldt klarlagt, og derfor kan sygdommen ikke helbredes, men kun mildnes. Ifølge Anne Højlund har hun mødt meget modstand, når hun taler om at afprøve forskellige metoder til at få det bedre. Hun kunne eksempelvis godt tænke sig at få træningen hos Back2Sport vederlagsfrit, da netop det sted har noget udstyr, som hun tror på, kan hjælpe hende tilbage på benene. “Jeg mener hårdnakket, at jeg bedst ved, hvad der foregår i min krop. Jeg kører efter, hvad jeg kan mærke, og hvad min krop kan holde til.” Så Anne Højlund fortsætter sin kamp for at få de bedre velvidende, at det ikke nødvendigvis ender lykkeligt. “Muligheden er der selvfølgelig for, at jeg tager fejl, men indtil videre fastholder jeg mit eget perspektiv,” siger hun fast besluttet på at fortsætte for det, der både føles rigtig og teoretisk lyder overbevisende. “Jeg møder lidt modstand fra lægeverdenen. De er enige med mig i, at man kan udvikle sig og rejse sig efter et attack. Men de ved ikke, hvor meget man kan udvikle sig, og det er min udfordring: Jeg vil udvikle mig rigtig meget.” FAKTAFAKTAKFAKTA Tyve år efter diagnosen er blevet stillet, har cirka to tredjedel ikke brug for en kørestol, selvom en del har brug for stok eller krykker. Nogle patienter bruger en elektrisk scooter eller en kørestol for at afhjælpe træthed eller balanceproblemer. Omkring en tredjedel går gennem livet uden vedholdende funktionstab og vil kun opleve symptomer i perioder