Back to the Roots festival er klar
Musik i tre dage i marts. Back to the Roots festival er på plads
Så er der musik - masser af musik.
Over 130 musikere i over 30 forskellige sammenhænge på tre scener over tre dage er klar til at give publikum en på opleveren. Det sker på Back to the Roots Festivalen 2017 i Rinkenæs 17. til 19. marts.
Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen står for åbningstalen fredag aften klokken 17.00, og så går det slag i slag med musik og underholdning frem til afslutningskoncerten med Wenzell & Bugge søndag eftermiddag. Det er et lille overflødighedshorn af lækker musik fra Folk og Roots genren.
Programmet bevæger sig fra Middelaldermusik til det mere blues-rockede og til irske sing-a-longs og moderne singer-song-writers med mere. På programmet er blandt andet Nalle & His Crazy Ivans, Tom Donovan fra Irland, Scott Wood Band fra Scotland, Zerox Band, Tom Brakl & guests fra United Kingdom, fra Sverige, Tankens Bager, Det Er For Vildt Trio, Claus Regli, Lady of the House, Paul Eastham fra United Kingdom, Jamsessions og mange flere.
Billetter og frivillige
Bag festivalen står foreningen Jam Without Borders, over 60 frivillige, sponsorer og en lang række samarbejdspartnere. Festivallederen Brian O'Driscoll er meget taknemlig for al den hjælp og støtte, der har været fra nær og fjern og glæder sig til at tage imod festivalgæsterne.
Har man endnu ikke sikret sig billet kan disse findes på www.billetten.dk eller via www.bttr.dk. Der kan både købes weekend partoutbilletter og endagsbilletter. Hvis man på dagen, skulle beslutte sig for at tage af sted, er der selvfølgelig billetter i døren også, skriver festivalen i en peressemeddelelse.
På festivalen vil det også være muligt at købe morgenmad, frokost og aftensmad. Til den “lille sult” vil der også være muligt at købe pølser og til tørsten er der special-øl, vin med mere. Mere kan man få på www.facebook.com/backtotherootsfestivaldk