Fredsegen plantes på torsdag
Arkiv
I forbindelse med områdefornyelsen i den sydlige del af Aabenraa midtby vender Fredsegen tilbage til Søndertorv. Det sker på torsdag kl 15, når det store træ bliver plantet.
Egen er doneret af Stenbjerg Ejendomme A/S, og træet bliver plantet af Nordisk Træflyt Aps i samarbejde med Nørgaard Anlæg.
Træet har en højde på 8 meter, og kronen har en diameter på omkring 2,5 meter. Hullet til træet graves onsdag, så der er gjort klar til, at træet kan sættes i jorden torsdag. Træet bliver plantet ved brug af en hydraulisk træspade, som man bruger til flytning af større træer. Træet vil under arbejdet være bundet op for at beskytte grenene.
il stede vil også være borgmester Thomas Andresen og formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Philip Tietje.