Fortsæt til indhold

Loger holder hygge for ældre

Arkiv
Arkiv

Det er en mangeårig tradition og et led i Odd Fellow Logens udadvendte gøremål, at ældre medborgere inviteres til hyggeeftermiddag i logernes bygning på Nordre Boulevard nr. 99 i Varde. I år er det lørdag 11. marts og arrangeres af logernes søstre og brødre.
Der er kaffebord med hjemmebagte boller og lagkager, efterfulgt af underholdning for knap 100 gæster.
Gæsterne tilbydes kørsel af brødre, mens logens søstre står for kaffebordet.
Ordenens formål er at udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper. Der findes i dag 119 broderloger og 94 søsterloger med cirka 15.000 medlemmer i Danmark. jesl