Fortsæt til indhold

Det frie valg og kommunale tilskud

Arkiv
Arkiv

Dennis Paaske, Spidskandidat Liberal Alliance
Bertram Knudsen Vej
6000 Kolding

Byrådet har indført et tilbud, om et kommunalt tilskud til, at passe eget barn i hjemmet.
Det skal selvfølgelig til enhver tid, være ens eget valg, om man vælger et privat, eller kommunalt pasningstilbud, til sine børn eller ej. Der er ingen, der skal gøre sig til dommer for, hvad der passer ind i ens eget familieliv.
Hvad der er uhensigtsmæssigt, i denne beslutning, er, at der nu kommer et kommunalt økonomisk tilskud, der giver et incitament til, at vælge at holde sine børn hjemme og ikke deltage i de tilbud, der allerede eksisterer.
I Kolding Kommune har vi i fællesskab, et grundlag for at tilbyde børnepasning. Hvis den enkelte ikke ønsker, at benytte dette er det helt fair, men det må aldrig være et økonomisk incitament, der gør at man fravælger de tilbud som kommunen tilbyder.
Frit-valgs løsninger står højt på min ønskeliste, ved det kommende kommunalvalg og Liberal Alliance Kolding, vil kæmpe denne kamp. Men børn skal ikke holdes som gidsler, i et kommunalt valgkampsspil. Det må aldrig ske!