Fortsæt til indhold

Bydelspuljen er åben og venter på dit projekt

Arkiv
Arkiv

bydelspulje Så er der igen penge at hente, til jer der bor i Kolding by, og går og drømmer om at sætte spændende projekter i gang i lokalområdet. Beløbet i Bydelspuljen er mere end fordoblet fra tidligere år. 450.000 kroner skal der således deles ud af i år. Grænserne er vide for, hvad I kan søge penge til: Forskønnelse, forbedring, aktivitetsredskaber, kunst, og så videre. Vær dog opmærksom på, at projektet skal være til glæde for alle beboere i den bydel, du søger på vegne af, og skal være af blivende karakter. Jo flere foreninger og beboere I går sammen om at søge, jo større chance er der for at få del i pengene.

Sådan søger du

Er det dig og dit lokalområde, der skal have del puljemidlerne, så gå www.kolding.dk/bydelspuljen og udfyld ansøgningsskemaet. Her kan du også læse mere om betingelserne, og se eksempler på projekter, der tidligere har fået tilskud. Ansøgningsfristen er mandag den 24. april.