Fortsæt til indhold

Historisk godt regnskab fra Broager Sparekasse

Broager Sparekasse leverer det bedste regnskab nogensinde med overskud på 20 mio. kroner

Arkiv
Arkiv

Broager Sparekasse har netop offentliggjort årsregnskabet for 2016, og det viser det bedste resultat i sparekassens mere end 170 årige historie.
Resultatet før skat er et overskud på 20,1 mio. kroner i 2016 mod et overskud på 9,5 mio. kroner i 2015. Det gode regnskab skyldes bl.a., at der er færre kunder med store økonomiske problemer.
“Med vores flotte årsregnskab glæder vi os over, at vi forventer at kunne udbetale renter til vores garanter på 4 procent. Det er en stigning på 33 procent, da vi året forinden udbetalte 3 procent. Dermed vil garanterne også mærke, at det går godt,” siger Lars Christensen, direktør i Broager Sparekasse, en i pressemeddelelse.
“Det er klart, at vi er rigtig glade for og stolte af dette resultat. Det viser, at det godt kan lade sig gøre at drive en sund og lokal mindre sparekasse,” siger Lars Christensen og fortsætter: “Med et stigende antal kunder er vi i stand til at kunne bakke op om vores lokalområde. Vi
sætter en ære i at bakke op om det område, som vi selv er en aktiv del af. Vi ønsker at værne om de mennesker og aktiviteter, der findes i lokalområdet, og at være med til at udbygge og bevare det. Det kommer blandt andet til udtryk i de mange sponsorater vi har uddelt i 2016.”
Generelt er antallet af kunder, der får økonomiske problemer, stærkt faldende. Samtidig klarer flere og flere kunder, som tidligere har haft økonomiske problemer, sig bedre.
“Det er en glædelig udvikling at se, at vi får flere og flere stabile kunder. Vi gør meget for at hjælpe vores kunder med knap så god økonomi på fode igen. Hos os skal der være plads til store som små. Vores rådgivere skal derfor være dygtige til at rådgive den enkelte kunde på deres niveau og vilkår,” siger Lars Christensen.