Jerne hylder Kai og PH
I år er det 50 år siden, at to af Danmarks absolutte største visemagere og komponister døde.
Poul Henningsen (PH) og Kai Normann Andersen døde i 1967, og efterlod en perlerække af sange og melodier, der stadig lever i bedste velgående.
Mandag 6. marts kl. 14.00 stiller de to lokale visetalenter, Dorte Mørup Tagmose og Søren Kaspersen, op i Jerne Sognehus for at mindes og hylde de to danske legender i sang og musik. Dørene åbnes kl. 13.00, og der er fri entré.
Her vil man sikkert kunne høre visen 'I dit korte liv,' som de PH og Kai Normann har skrevet henholdsvis tekst og melodi til. Den blev for nogle år siden optaget i den danske kulturkanon.
Et andet hit er 'Man binder os på mund og hånd,' der indirekte handler om den tyske besættelse og censur under 2. verdenskrig. Visen var det første synlige resultat af det frugtbare samarbejde mellem de to kunstnere. Et samarbejde, der kom til at vare hele livet.
Kai Normann Andersen, der oprindelig var bankmand, helligede sig i en ung alder musikken, og han blev snart en af de største danske komponister og skrev melodier til mere end 50 spillefilm - blandt andet. ”Landmandsliv” og ”Mød mig på Cassiopeia.”. -vik