Fortsæt til indhold

Trafik-sjov for børnene

Arkiv
Arkiv

Trafiksikkerhed i Børnehøjde på Varde Torv. Det er, hvad man kan opleve 11. marts fra klokken 10.00 til 14.00.
Som en ekstraordinær aktivitet gæster Bamse Betjent fra Børnenes Trafikskole Varde Torv. Formålet med eventen er, at børn skal lære at forstå trafikken gennem leg.
Varde Handel har sammen med Varde Kommune lavet et samarbejde med Børnenes Trafikskole, hvor 3. klasser fra kommunens skoler deltager i Trafikdagen den 7/3 og 8/3 i Jacobi Hallen, og får undervisning i sikker trafik.
Som en del af aftalen afholdes der et trafikevent i børnehøjde på Torvet, hvor alle børn kan komme og prøve lærerige aktiviteter og slutte af med at få et diplom med hjem.