Fortsæt til indhold

Indbrudstyv stak af

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

En beboer i en villa på Pontoppidansvej i Fredericia fik sig en forskrækkelse torsdag klokken 14.51. Der blev knust en rude i villaen - og det hørte beboerne, som befandt sig i kælderen. Vedkommende kontaktede straks politiet, som sendte tre patruljevogne.
“Desværre var gerningsmanden væk, da vi kom derud få minutter efter,” oplyser Patruljecenter Syd.
Signalement: Indbrudstyven ligner en dansker. Han er 20-25 år, 170-175 cm høj, almindelig kropsbygning, kronraget/skaldet, kort brunt fuldskæg. Manden var iført lys jakke og blå cowboybukser.