Brand i tørretumbler på Bytoften
Af Lars Saugbjerg
Brandvæsnet blev via 112 kaldt til en brand på Bytoften i Erritsø tirsdag klokken 21.40. Det viste sig, at der var gået ild i en tørretumbler.
Patruljecenter Syd oplyser, at branden udviklede en del røg. Den blev dog hurtigt slukket. Ejendommen tog ikke skade, men to personer blev sendt til undersøgelse for røgforgiftning.