Kvæstet, mørbanket, fladmast og matchvinder
SønderjyskE kendte recepten da OB skulle nedkæmpes på eget græs. Disciplin var nøgleordet
Vel frister OB en tilværelse i den tunge ende af Superligaen, men de stribede har forkælet sit ellers hårdt prøvede publikum med to storsejre på det seneste. 3-0 og 4-0 er noget som får fynboer på lægterne og med en ordentlig flok lyseblå fans var dagens tilskuertal tæt på 6.000.
De syv førnævnte fynske mål var alle scoret på hurtige omstillinger. Så dagen taktik hos Claus Nørgaards tropper var 'Ingen opmstillinger til hjemmeholdet'. Den taktik leede mandskabet op til og hjemmeholdet præsterede helt faktuelt kun to en halv chance. Den største tvang Lukas Fernandes ud i fuld længde.
I den anden ende slog gæsterne til på sine omstillinger og på dødbolde. Allerede efter ni minutter scorede Marc Pedersen efter et hjørnespark. Flere store chancer fulgte - dog uden at de blev omsat efter fortjeneste. Især Troels Kløve og Nicolaj Ritter må have røde ører.
Med yderligere tre point på kontoen ligger SønderjyskE ikke blot lunt i kampen om at komme i top seks. Holdet har efterhånden nærkontakt til top tre.