Fortsæt til indhold

Eleverne træner deres kreativitet

Arkiv
Nina Møller

“Hands on” og “innovation”er to moderne danske udtryk, der bruges rigeligt ofte. Men i naturfagsmaraton har eleverne virkelig fingrene i skidtet og arbejder selvstændigt med at se tingene fra nye vinkler og opfinde nye ting.
Det kan to dommere i konkurrencen tale med om.
“Det er gode praktiske opgaver, de får. Og der er nytænkning i det. De får trænet naturfag og innovation. Det kreative stimuleres. Og så er det også en god måde at møde andre elever på. Det kan jo være godt i disse skolesammenlægningstider,“ siger Henning Olesen, som er dommer og konstitueret skoleleder på Thorstrup Skole.
Henning og Simon var dommere inden for pladetektonik, der handler om jordskælv.
“De skulle lave et hus, der er jordskælvssikret. Det var så nok en lidt for stor mundfuld,” smiler Simon.
Dommerne bedømte projekterne ud fra en sekspunktskala, hvor 0 betød, at opgaven slet ikke var løst, mens 6 var det fortrinlige.