Fortsæt til indhold

Koncert med kongelig lyd

Fredericia Byorkester og de tre kongelige sopraner giver koncert på Fredericia Teater i maj i år

Arkiv
Arkiv

“Et sandt musikalsk festfyrværkeri på Fredericia Teater” Det er, hvad der vil være på Fredericia Teater 10. maj klokken 20.00 skriver Fredericia Byorkester i en pressenmeddelelse.
Her byder Fredericia Byorkester på et festligt gensyn med De tre Kongelige Sopraner,. De tre sjove og dygtige sangere var sidst til forårskoncerten i 2008, hvor de gav fredericianerne en fejende flot aften i et fyldt teater.
De tre sangere forstår virkelig at indtage en scene. Alle har de deres gang på Det Kongelige Teater, hvor de hver især udfylder vigtige pladser i Operakoret.
De tre kongelige sopraner debuterede sammen i sommeren 2003 i Tivoli, og siden har de opbygget en imponerende koncertvirksomhed, og de er overalt i landet en sikker publikumssucces.
De leverer et sandt musikalsk festfyrværkeri, og vi kan opleve et show med alt, hvad hjertet kan begære. Det bliver en rigtig flot og festlig aften på teatret med orkestrets faste dirigent, Anne Cathrine Kielland Lund foran et fuldt symfoniorkester, skriver orkesteret i pressemeddelelse.
Billetsalget er gået i gang.