Fortsæt til indhold

MTV-vinder til årets Sportsgalla

Arkiv
Arkiv

De nominerede til årets Sportsgalla er nu fundet, ogman er klar til at udråbe en lang række vindere 23. marts. På scenen kommer også en ægte vinder og underholder – Benjamin Lasnier, som netop har vundet en MTV Award.
Benjamin Lasnier fra Vejle er Danmarks største social media-stjerne. Han kommer og spiller to numre af sin moderne popmusik, hvoraf det ene er en endnu uudgivet single. Benjamin har over 5 millioner følgere på Facebook og godt 1 million følgere på Instagram, og vandt MTV's pris for bedste danske kunstner over selveste Lukas Graham.
Vejle Kommunes borgmester Jens Ejner Christensen overrækker Vejle Kommunes Idrætspris til alle de sportsudøvere, der i 2016 har opnået særligt bemærkelsesværdige resultater.

Gratis billetter

Aftenen byder på god underholdning og uddeling af endnu flere priser fra både Vejle Idrætsråd og Folkeoplysningsudvalget. Gratis billetter kan bestilles på www.vejle.dk/sportsgalla. jesl