Se Counter-strike finale live
Arkiv
100 drenge, 20 hold - og nu er kun de fire bedste tilbage. Der er masser af spænding og live action på programmet, når fire hold 18. marts mødes til slutspillet i Vejle Mesterskaberne i Counter-strike på biblioteket.
I løbet af to semifinaler og en finale vil det blive afgjort, om det bliver holdet Altidklar, Børnehaven, Team Zeus eller Delinquents Esports, der løber med den endelig sejr, og alle er velkomne til at kigge forbi og mærke spændingen. Du kan følge de afgørende kampe live og på storskærm, hvor kampene bliver vist og kommenteret. Derudover får du også mulighed for at teste dine egne evner og udfordre nogle af de studerende fra Vejle Sportscolleges E-sportslinje. Gratis entré.srj