Der er nu 1.217.170 borgere i Region Syddanmark
Poul Fremmelev Kandidat til regionsrådet i Region Syddanmark
Hjarupvej 46E,
6000 Kolding
Alle disse mange borgere har krav på, at have nogle politikere i Regionsrådet, der tør og vil sætte politisk retning for velfærden og fællesskabet.
Der er så mange interessante og vigtige opgaver i Region Syddanmark, at vi til valget i november 2017, skal have et andet flertal og en socialdemokratisk regionsformand.
Tænk på sygehusenes drift, akuthjælpen til lægevagt og skadestuer, psykiatrisk akuthjælp, hjælp til borgere med fysiske og psykiske handicaps, miljø, klima og hele infrastrukturen i Regionen.
Alt dette næsten råber på nytænkning og løsninger, der sender de evindelige udbudsrunder væk. Disse private udbydere ender næsten hver gang i uforudsete opgaveløsninger, og at Regionen må trække opgaven hjem igen.
Jeg vil som kandidat for socialdemokratiet i Kolding kæmpe for, at vi beholder flere opgaver i Regionen og sætter menneskelige værdier op foran kassetænkning.
Vi må ikke sætte vores velfærdssamfund overstyr, så det er nu, vi skal stoppe op og kæmpe for sammenhold, solidaritet og medmenneskelighed.
”Hvis vi gerne vil have et stærkt samfund, så kræver det en stærk offentlig sektor.” Citat fra Mette Frederiksen.