Hvilken vej vil EU mon gå?

Jørn Dohrmann
Medlem af Europa-Parlamentet for DF
Drenderupvej 30
Vamdrup

Det første chok efter Brexit er begyndt at lægge sig, og rundt omkring i Europa tænkes der - mere eller mindre højlydt – store tanker om EU's fremtid. Det er da også en spændende tid med nye muligheder for EU.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker præsenterede fornylig sin ”hvidbog”, der ridser fem mulige scenarier op for EU fremadrettet. 1 – vi fortsætter som nu, 2 – der kommer fokus på et løsere EU og Det Indre Marked, 3 – EU i flere hastigheder, 4 – Hurtigere EU med fokus på nøgleområder som eksempelvis grænsekontrol og 5 – meget mere fællesskab.

Som jeg ser det er det kun 2 og 3, der er i dansk interesse.

Helt sådan er det imidlertid ikke min opfattelse, at jubel-europæerne tænker. De ser trusler, hvor vi andre ser nye muligheder for at inddrage borgerne bedre, og det jeg hører i krogene er tværtimod dæmpede samtaler om dybere integration, mere samarbejde og et mere sammenlukket EU. Altså mere af det samme som svar på Brexit og helt på linje med Junckers punkt 5.

Bag disse tanker finder man som nævnt Juncker, men også Maltas premierminister Joseph Muscat og tyske Angela Merkel. Merkel var eksempelvis for nylig ude med ideen om at lave en koalition af villige lande, der skulle arbejde mod yderligere integration.

Et endnu tættere EU kan imidlertid presse de lande – herunder Danmark – der ikke er med i euroen, endnu længere ud og give os mindre indflydelse i EU. Hvis det sker, må vi tage bestik af situationen til den tid og læne os endnu mere op ad briterne.

De veje, hardcore EU-profilerne ønsker at gå, går stik imod det, befolkningerne i deres egne lande vil have. Europas folk vil have mere selvbestemmelse tilbage til nationalstaterne ikke mindre. Men det kræver vist flere ”Brexits” for at få det til at sive ind.