Fortsæt til indhold

Dodo & The Dodos kommer til byen

Arkiv
Arkiv

Den evigt populære 80'ergruppe med landeplagen “Sømand af Verden” er klar på scenen 18. marts. Det er Dodo & The Dodos, der kommer til Sønderborg og spiller akustisk på Sønderborghus.
Med mere end 30 år på landevejene er Dodo & The Dodos på alle måder en institution i dansk musik. Gruppens største sange er blevet til landeplager og evergreens, og bandet spilles stadigvæk lige så meget i radioen nu, som da sangene udkom for snart mange år siden.
Dodo & The Dodos drager nu ud på sin ”akustisk og hele tæt på”-tur på de danske spillesteder.
Disse akustiske koncerter giver plads til at opleve nerven i bandets allerstørste sange samt at opleve de fem oprindelige musikere spille sammen på en måde, som man sjældent har hørt det før.
Koncerten begynder klokken 20. Billetter kan du købe på www.ticketmaster.dk i døren. Læs mere om koncerten på www.sonderborghus.dk.