Foredrag med Chris McDonald
Mere end hver tredje borger i Sønderborg Kommune lider af en kronisk livsstilssygdom som KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdom eller overvægt. Kommunen tilbyder nu disse borgere råd og vejledning via sundhedsappen LIVA.
I den anledning har Sønderborg Kommune inviteret Chris McDonald, der vil holde foredrag om, hvordan ændrede kost- og motionsvaner kan kurere livsstilssygdomme.
Chris McDonald har gennem en årrække i sine tv-programmer vist, at det med den rette vejledning og støtte kan lade sig gøre at ændre livsstil. I sine seneste programmer, U-turn, har Chris McDonald hjulpet type 2-diabetikere til at smide både overvægt og medicin med en kombination af masser af træning og sund kost.
Foredraget med Chris McDonald foregår den 5. april 2017 klokken 19 på Comwell i Sønderborg og er også gratis.
Tilmelding er af pladshensyn nødvendig og sker via www.sonderborg.liva-app.dk.srj