Fortsæt til indhold

Café Hack fik også betaling i Sønderborgområdet

Det nu nedlagte radioprogram har ifølge Radio Als to gange fået penge for udsendelser i Sønderborg

Arkiv
Arkiv

Radioprogrammet Café Hack har ifølge Radio Als også opkrævet betaling fra to steder i Sønderborg.
Programmet er netop blevet lukket af DR efter afsløringer om, at programmet tilsyneladende uretmæssigt, har opkrævet betaling fra de steder programmet har besøgt.
I 2012 betalte Center For Kultur, SET Sønderborg, Sønderborg Teater, Sønderborg Sommerrevy og Kultur i Syd 50.000 kroner for besøget. I 2014 var det primært rederiet Færgen, der betalte de 70.000 kroner for et besøg.
Det oplyser pressekoordinator Annette Timmermann til Radio Als.
“Vi har været fuldt ud tilfredse. Vi købte produktet af selskabet bag programmet og det er det. Vi har ikke tænkt os at kræve pengene tilbage,” siger Annette Timmermann til Radio Als og fortsætter:
“Programmerne har sat positivt fokus på øerne og det har været vores formål med at betale for programmerne. Vi er vant til at når vi hyrer folk ind til en opgave så skal de også have et honorar. At det så måske har været et brud på reglerne i DR, det må være en sag mellem selskabet bag programmet og så DR.”