Fortsæt til indhold

Underskrifter gør indtryk

Arkiv
Arkiv

Lis Ravn Ebbesen (SF)
Lindealle 18
6000 Kolding

Det gjorde stort indtryk på mig, at borgerne var så usikre, efter socialudvalget havde nedlagt kommunal ridefysioterapi på Tanholt. Jeg bad derfor Sundhedscenteret kontakte hver enkelt.

Ud af de 28 visiterede borgere - altså borgere, som har vederlagsfri ridefysioterapi – er der fire, det ikke er lykkedes at komme i kontakt med. Ridefysioterapi er en specialiseret ydelse. For at overholde de ti timers undervisning per uge, som overenskomsten anbefaler, vil det kræve en tilgang på 18 borgere eller at ridefysioterapeuten på anden vis opnår et øget antal undervisningstimer.
Social og sundhedsudvalget har ansvar for at også det kommunale tilbud har denne standard. Og det er ikke tilfældet i fremtiden, som tallene er nu.

Men der skal lyde en stor tak til Tanholt Rideskole for har have sat en så god og hyggelig ramme. Det er bestemt ikke på grund af rideskolen, det kommunale tilbud lukker. Det er ikke rideskolen eller den nuværende kvalitet, der er skyld i tilbuddet lukker, men en konsekvens af at for få har valgt at benytte tilbuddet. Og at kommunen derfor ikke fremover kan garanterer den faglige kvalitet i fysioterapien.

Telefonsamtalerne viste at:

Ÿ 9 er startet i andre tilbud.
Ÿ 4 har været i kontakt med anden rideskole og aftalt opstart den første uge i marts.
Ÿ 3 har besluttet at holde pause og prøve andre motionsformer f.eks. varmtvandsbassin, stolegymnastik.
Ÿ 2 er i tvivl, men er bekendt med øvrige tilbud
Ÿ 6 har besluttet sig for hvilken rideskole de vil benytte

Det har været nogle rigtig fine samtaler, selvom der naturlig nok har været frustration over, at tilbuddet ikke kunne fortsætte.

Det er vigtigt for mig at pointere, at borgerne har været meget glade for tilbuddet og Tanholt Rideskole, og at det derfor er trist at lukke noget, som alle er glade for. Men ridefysioterapi er ikke 'bare' ridning, det er en speciel form for træning, der kræver viden og faglighed. Jeg vil da gerne opfordre de privat praktiserende fysioterapeuter, der overtager opgaven, til at bruge Tanholt rideskole.