Fortsæt til indhold

Christiansfeld-litteratur

Arkiv
Arkiv

Professor ved Syddansk Universitet, Anne Marie Mai, kommer til Christiansfeld Bibliotek fredag 24.marts kl.15-17 for at fortælle om Christiansfeld som åsted for stor litteratur.

Først vises DK4 udsendelsen 'Litteraturens Åsteder' med fokus på Christiansfeld. Her er Anne Marie Mai i følgeskab med journalist Frantz Howitz.
Denne udsendelse og en række andre bygger på Anne-Marie Mais digre trebindsværk 'Hvor litteraturen finder sted'.

Herefter fortæller Anne-Marie Mai selv.
Hun har blandt andet haft lejlighed til at studere mange af de 'levnedsløb', som alle medlemmer af Brødremenigheden har skrevet lige siden byens grundlæggelse i 1773, og som i dag opbevares i Brødremenighedens Arkiv.

I levnedsløbene træder det enkelte menneske frem og fortæller om tro, håb, tvivl - glæder og sorger.
Man kommer tæt på generationers hverdagsliv, og denne form for litteratur har lagt kimen til vor tids selvbiografier. Gratis entré. srj