Boliger sælges diskret
Det ’hemmelige’ boligsalg vinder frem, og langt fra alle boliger, som er til salg, kommer på nettet
Selv om du søger efter dit nye hjem på Boligsiden.dk eller home.dk, der begge præsenterer alle boliger annonceret til salg på nettet, kan du faktisk gå glip af din drømmebolig.
Det skyldes, at flere og flere boliger ikke annonceres til salg, hverken på nettet eller i avisen, men i stedet er det, der i mæglerbranchen kaldes 'skuffesalg', skriver Home i en pressemeddelelse.
5 procent af handlerne
Home i Fredericia oplever også en stigende interesse for de 'hemmelige' boligsalg, som ejendomsmægler Lars Secher vurderer udgør op til 5 procent af handlerne. Flere andre landsdækkende mæglerkæder oplyser til avisen, at et stigende antal sælgere – faktisk op til dobbelt så mange som i 2015 - ønsker at gå stille med dørene i salget af deres bolig.
Årsagen til stigningen er ifølge den lokale home-mægler en bedring i markedet, som betyder, at flere familier ser muligheden for at få deres bolig solgt, uden at den kommer på nettet.
”Vi har lige nu en situation, hvor en betydelig – og attraktiv - del af markedet er skjult for køberne, hvis ikke de kontakter ejendomsmæglerne eller skriver sig op i køberkartotekerne hos de enkelte mæglere i de områder, de er interesseret i at købe bolig i,” siger Lars Secher i pressemeddelelse. srj