Fortsæt til indhold

Uddannelse skal sikre gammelt håndværk

Historisk Christianfeld-håndværk skal sikres med specialuddannelse

Arkiv
Arkiv

Lis Ravn Ebbesen (SF) og Oluf Lykke Nielsen (DF) er gået sammen om et fælles projekt, som skal sikre, at et gammelt håndværk, som bruges til at sætte rør i de egestammer, der bruges i de karakteristiske brønde i Christiansfeld, føres videre.

Makkerparret mener det er vigtigt, at de flotte bygninger og brønde i Unescobyen bevares - og det kan kun ske, hvis man gør en indsats for at bevare det gamle håndværk, så det går i arv til nye generationer, skriver Ebbesen og Lykke Nielsen i en pressemeddelelse.

Projekt blev nedlagt

“I den tidligere Christiansfeld Kommune uddannede man via et aktiveringsprojekt ledige i at sætte rør i de egestammer, der bruges i brøndene, og fremstillede nye brønde, som de solgte”, siger Lis Ravn Ebbesen og fortsætter:

”Men desværre nedlagde Ny Kolding Kommune projektet, da man mente, det var ulovligt, at der foregik salg til private.”

Derfor vil de to på DF's og SF's vegne foreslå, at muligheden for at få en socialøkonomisk virksomhed til påtage sig den opgave, undersøges.

Gram Slot har en håndværkerafdeling med speciale i fremstilling af materialer til brug for renovering. Tanken er derfor, at man sammen med afdelingen kunne skabe en specialuddannelse.srj