Fortsæt til indhold

Lyrik bliver synlig i regnvejr

Arkiv
Arkiv

Eleverne fra forfatterlinjen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole skaber i samarbejde med kunstner Gitte Degnemark et kunstværk, som vil udfolde sig på cementen i Kulturspinderiet - men først, når den bliver våd.
'Rainworks' hedder værket, som er usynlig i tørvejr, men man kan selv vande det frem.
Regnvejrspoesien er bemalet med semipermanent coating og kan derfor opleves cirka fire måneder frem. Formålet med det er at gøre regnvejrsdage i Varde lidt sjovere.

Våde våben

Værket laves i løbet af weekenden 31.marts til 2. april, og alle er velkomne til ferniseringen 6.april kl.19.30 i Smedeværkstedet. Her er der oplæsning ved forfatter Asta Olivia Nordenhof, og derefter skal alle ud og finde regnvejrspoesien. Er det tørvejr, udleverer eleverne vandballoner og andre våde våben, så jagten på poesien kan gå ind. srj