Fortsæt til indhold

Inuit, mytologi og verdensbilleder

Dansk-grønlandske Naja Abel udstiller sine tegninger i Vejle

Arkiv
Arkiv

Der vil være masser af Inua i Vejle Vindmølle, når Vejle Kunstforening byder indenfor til fernisering lørdag 25. marts kl.11 med den dansk- grønlandske billedkunstner Naja Abelsen
Naja Abelsen er tegner og illustrator, født 1964 i Brønderslev og opvokset i Frederikssund. Fra 1971 til 1980 boede hun i Qaqortoq, Grønland og siden i Danmark. Fra 2010 i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun har sit eget atelier og galleri.

Grønlands myter og sagn

Med en dansk mor og grønlandsk far er hun inspireret af både dansk og grønlandsk kultur.
Naja Abelsen henter sin inspiration fra mytens kraft og omsætter den til fascinerende tegninger på papir. For hende er blyanten ideel til at udtrykke sjæl og liv, en direkte forbindelse mellem ånd og hånd.En stor del af hendes kunst er inspireret af grønlandske myter og sagn. Flere af hendes værker forestiller variationer af sjælelige billeder og følelser blandet med natur, dyr, mennesker og drømmeagtige billeder.
Der er fernisering på udstillingen lørdag 25. marts kl. 11. i Vejle Kunstforenings udstillingssted, Vejle Mølle Søndermarksvej 1, 7100 Vejle. Fri entré.srj