Papirmuseet er en oase for tre fleksjobbere

Tre kvinder passer stille og roligt deres arbejde den morgen, jeg besøger Papirmuseet i Gråsten, mens P3 bidrager med blid morgenmusik i baggrunden.
Firmaets ene ejer, Jørgen Fabricius, skal lige være færdig med at skære sine papirstrimler, inden hans hustru og medejer, Karen Marie, dukker op, så vi kan gå til kaffe og en samtale om job på særlige vilkår til dem, hvor en normal arbejdsplads hurtigt vil fjerne den sidste rest arbejdsevne fra Thayalini Arumainayagam og Eileen Elmedulan Johannsen, som jeg møder den morgen.
De kom begge i fleksjob på Papirmuseet i 2012 og har henholdsvis 15 og 10 timer om ugen. Det er, hvad de nu kan magte uden, at prisen for en arbejdsplads og kolleger bliver endnu flere helbredsproblemer.
Karen Marie og Jørgen Fabricius ser ofte, at fleksjobbere vil mere, end de har godt af.
“Som arbejdsgiver må passe på, at fleksjobberne ikke påtager sig mere, end de kan holde til. Og det er tit svært for dem at acceptere, at arbejdsevnen med tiden bliver mindre,” siger Karen Marie.
Kommunens jobcenter får ros for at have taget initiativ til et netværksmøde hvor virksomheder, der har mennesker i fleksjob eller gerne vil have det, lærer hinanden at kende, så de kan udveksle erfaringer og måske i fællesskab sammensætte fleksjob, hvor nærtliggende virksomheder puljer en ansættelse på nedsat tid.
Pia Ketelsen havde et fleksjob på 27,5 timer på Danfoss tæt på sin bopæl, men først forsvandt opgaverne og så hendes job. 50-årige Pia var imidlertid så heldig, at Papirmuseet på det tidspunkt havde brug for hjælp i firmaets pakkeri, og efter få overvejelser sagde hun ja tak til fire gange om ugen at tage turen fra det nordlige Als til Gråsten, hvor hun er i 20 timers fleksjob. Pia kom i fleksjob på grund af leddegigt.