Fortsæt til indhold

I spidsen for familiehjælp

Arkiv
Arkiv

Anne Mette Hede Jensen er ansat som projektleder for 'Familier hjælper Familier' under KFUM's Sociale Arbejde.
Projektet går ud på at etablere 175 familieklubber for 1500 familier landet over. Gennem leg, spisefællesskaber og hjælp til dagligdagens store og små udfordringer kan familier med mange sociale ressourcer og familier med få sociale ressourcer gensidigt berige og løfte hinanden i hverdagen.
Anne Mette Hede Jensen er en erfaren projektleder og har et stort socialt engagement. Hun har fra barnsben været KFUM-spejder og er i dag et kendt ansigt i Varde, hvor hun har været initiativtager til hjælpeprojektet 'Varde, giv det videre', hvor borgere i Varde deler ud af deres overskud og giver målrettet hjælp til familier med børn og unge, der er trængte i deres hverdag.
Anne Mette Hede har de seneste år været selvstændig med fokus på styrkebaseret læring og kommunikation, og har blandt andet stået i spidsen for DrengeCampen og UngeCampen i Varde Kommune.srj