Fortsæt til indhold

Harmonikaklub spiller foråret ind

36 harmonikaspillere spiller wienermusik og forårsmelodier

Arkiv
Arkiv

Sønderborg Harmonikaklub er klar med den årlige forårskoncert, som denne gang finder sted i Sønderborg Teater på Comwell 26.marts kl.14.30-17.
Klubbens orkester indleder eftermiddagens koncert med et udvalg af populære melodier; blandt andet et potpourri af melodierne i 'Sommer i Tyrol', lidt Wienermusik og årets forårsmelodier. På storskærm vises til musikken ledsagende billeder og teksten til syng-med-numrene.
Årets gæsteorkester er Eckernförde 1. Akkordeon Orchester, som har været med tre gange tidligere.
Harmonikavirtuosen fra Odense, Preben Andersen, og hustruen Nelli, vokal, vil igen i år underholde med harmonikaspecialiteter krydret med russisk folklore.
Til sidst bydes der igen på en festlig afslutning med over 50 harmonikaspillere på scenen.
I anledning af, at det er orkestrets 30. forårskoncert i ubrudt række, fremføres Sønderborg Harmonikaklubs Jubilæumsmarch.
Billetter via www.sonderborg-harmonikaklub.dksrj