FC Sønderborg henter gammel kending hjem
Arkiv
Christian Mønsted Nielsen er tilbage i FC Sønderborgs røde trøje.
“Med tilgangen af Christian M. Nielsen, så har vi for alvor en stærk og bred trup. Christian er i dag bosiddende i Århus, men har sagt ja til at komme hjem og træne med truppen to gange om ugen. Det vil sikre at han og resten af holdet hurtigt vil kunne finde hinanden og det vil forhåbentlig resultere i mange point i løbet af foråret. Christian er en fysisk stærk angriber og der er ingen tvivl om at med en Christian i topform, vil der komme en del mål fra hans støvler. Vi glæder os til igen at se Christian i den røde FCS trøje,” siger sprotschef i FC Sønderborg, Rasmus Andreassen, i en pressemeddelelse.