Jeg vil, derfor er jeg
Arkiv
Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Det er udgangspunktet for professor i tysk og Shoppenhauer-ekspert Søren R. Fauths foredrag om viljen på Vejle Bibliotek onsdag 22.marts kl. 19.
Ifølge Søren R. Fauth er det er viljen, der jager os rundt i manegen. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive en bog om vilje, som anmelderen i Kristeligt Dagblad kaldte 'en suveræn lille sag'.
Billetter til foredraget koster 60 kr. og kan købes på vejlebib.dk.srj